Esbjerg Kommune har som markering af genforeningsjubilæet anlagt Grænsestien, en 33 km lang vandrerrute nær Ribe, der inviterer lokale borgere og tyske turister ud i naturen. Til Grænsestien er opført tre Gendarmhuse i hvid beton, hver med en vægt på 80 tons.
Et gendarmhus var oprindeligt betegnelsen for beboelse til grænsevogterne og deres familier, der fra 1864 – 1920 holdt opsyn ved grænsen til fods.
Det er Landskabsarkitekt Steen Gelsing der står bag designet og han fortæller her hvad der ligger til grund for hans idé: ”De tyske grænsegendarmer skulle patruljere langs grænsen i al slags vejr, dag og nat, uden at have egentlige steder, hvor de kunne komme i ly. Derfor blev der langs grænsen opført flere små selvbyggede primitive skjul, hvori de kunne søge tilflugt under det værste vejr. Deres skjul var opført af få skråtstillede planker – og dette er inspirationen til Grænsestiens tre Info-bygninger. De med mellemrum skråtstillede betonelementer skal illudere et sådant simpelt gendarmskjul i et nutidigt formsprog – og med plads til generelle informationer om Grænsestien og dens seværdigheder på de enkelte delstrækninger”.



Steen fortæller videre…
”Det var faktisk efter et virksomhedsbesøg hos Aarhus Cementvarefabrik, at jeg ved selvsyn så hvordan man kan lege og forme i beton. Her er alt muligt, som de sagde, og jeg var nu ikke længere i tvivl om at min drøm om at skabe de hvide Gendarmhuse, kunne virkeliggøres.
Processen var enkel og ligetil. Tegninger og specifikationer blev udarbejdet i samarbejde med Arkitektladen i Ribe – som sammen med Aarhus cementvarefabrik fik projektet sat i verden”.
Skab dit eget design
Hvis du vil vide mere om specialdesign i beton, så kontakt Aarhus Cementvarefarbrik på telefon 86 22 12 33 eller mail info@arhuscementvarefabrik.dk.