Skrevet af Louise Irminger Axholm, direktør og partner i Danielsen Urban Landscape.
Når terrænet sætter standarden
I sensommeren 2016 startede projekteringen af byggeriet Fælledkanten i Ørestad Syd. En ny bebyggelse på kanten af Kalvebod Fælled, der skal huse nogle af de mange beboere som flytter til den nye by i Ørestad Syd.
Bygningen er i sig selv en traditionel karrébebyggelse med gårdrum og kantzoner. Det der blandt andet gør bygningen speciel er at den ligger placeret på et terræn, hvor den fra øst mod vest skal optage en niveauforskel på 2.85 meter. I selve bygningen blev dette løst ved at
lade gulvkoten for hver opgang aftrappe med 75 centimeter.
Når krav og ønsker mødes
Langs bygningens sydvendte facade er der i lokalplanen udpeget en kantzone på minimum 3 meters dybde. Udover at optage terrænet skal kantzonen sikre niveaufri adgang til opgangene, give plads til cykelparkering, grønne lommer og ophold, samt private terrasser der ligger hævet mellem 80-100 centimeter over terræn, i niveau med stuegulvskoten.
Københavns Kommune har udarbejdet ’Kantzoner i København – Administrationsgrundlag 2018’. Her arbejder kommunen med følgende to principper: Princip 1: Skab sammenhæng mellem stueetagens funktion, bygningens facade og byrummets flade. Princip 2: Tag udgangspunkt i stedets egenart og offentlighedsgrad’.
Med ovenstående retningslinjer som udgangspunkt, gik arbejdet med udformningen af kantzonen i gang. Her var det vigtigt for os at skabe en levende og dynamisk kantzone, hvor en af målsætningerne var frodighed og variation. For at sikre os et både æstetisk og funktionelt byrum, der samtidig er slidstærkt nok til at kunne rumme hverdagslivet, var det vigtigt at arbejde med et robust materiale, der kunne indpasses til de mange forskellige funktioner, som kantzonen skal kunne rumme. Samtidig ville vi gerne bruge belægningen til at differentiere i zoner, så man naturligt kan navigere rundt.
Betonens funktioner
Til at optage de mange niveauforskelle, er der arbejdet med både trapper og terrænmure. Det var vigtigt for os, at murelementerne kunne tilpasse sig skalaen i byrummet, samtidig med at de gerne måtte kunne fremstå som et haveelement i en urban kontekst. Derfor valgte vi 2B murelementer i målene 50×20 centimeter. Det færdige resultat er en profileret terrænmur,
der giver et fint skyggespil. Trapperne skulle både fungere som kantafgrænsning af ramperne mellem fortov og opgangsdørene såvel som reelle trapper, der forbinder aftrapningen internt mellem hver opgangsdør. Her gik matematikken omkring koteringen op ved at anvende trappetrin med lige forkant i størrelsen 18 cm.
Zoneinddelingen i kantzonen løste vi ved at arbejde med tre forskellige betonsten. På de store flader i kantzonen er der brugt en modulflise med målene 40x20x8 centimeter. Det giver en stor og sammenhængende flade, der binder de forskellige funktioner og elementer i kantzonen sammen. For at markere opgangsdørene, er der foran hver dør lagt en M23 betonklinke,
der går på tværs af kantzonen og dermed forbinder fortov med opgangene. Det giver en synlighed som gør det nemt at finde frem til opgangene. På de private terrasser ligger der 30×30 centimeter betonfliser. Vi valgte et mindre modul end den i kantzonen, fordi de private terrasser er defineret af et mindre rum, udelukkende til privat ophold.
Alle betonelementerne er valgt i farven grå, for at skabe en sammenhæng på tværs af funktion og egenskab. Resultatet er en lys og ensartet flade, der giver et enkelt modspil til alle de frodige plantebede og variationen i teglstenene på facaderne.
Projektet er tegnet af Danielsen Urban Landscape. Virksomheden har eksisteret i 5 år. De arbejder med formgivningen af landskaber i byen, hvor målsætningen er at give brugerne både værdi og oplevelse i byrum der er funktionelle og harmoniske.
Bygherre på projektet er det svenske ejendomsselskab Balder, der har udviklet projektet i samarbejde med Sjælsø Management ApS, der også har stået for byggestyringen.
Louise Irminger Axholm